Bjerringbro Kunstforening præsenterer i maj 2017 fotoudstillingen NORDIC - landskabsfotografi v. Per Andersen 


    

      

Poetiske undersøgelser af nordiske landskaber med foto-udstillingen Nordic i Gudenåhuset

 

»NORDIC – landskabsfotografi af Per Andersen« er del af Fotodage Viborg i Gudenåhuset i Bjerringbro med fernisering torsdag d. 4. maj kl. 16.00. Udstillingen er arrangeret i samarbejde med Bjerringbro Kunstforening og kan ses til og med 30. maj.


Per Andersen (1962) er fotograf, højskolelærer, prisbelønnet grafisk designer (nomineringer til Årets Bedste Bog-arbejde i 2008, 2011 og 2014) og har arbejdet som fjeldfører og -gletcher-instruktør i Norge. I efteråret 2014 udgav Per Andersen bogen »Fortællinger fra Fur« med landskabs-fotografier og noveller (af forfatter Kim Karmark). Bogen fik rosende anmeldelser i bl.a. Jyllands-Posten, Politiken, Kristeligt Dagblad, Nordjyske, De Bergske Blade.


Per Andersen har desuden publiceret fotografier i internationale arkitekturtidsskrifter samt i bøgerne »Himlen ind – Lyset ned – Blikket ud (2015)« og »Fortællingen om Thise Mejeri (2016)«




     

       
     


Klik på billederne for større format og/eller slideshow